Bichon Havanais

"Når rejsen er slut - Plus og Minus"

Big Choice

”Ginger” og ”Lady” – mor og datter

”Når man får en hvalp – så får man også en sorg. Men det haster jo ikke”

Jeg er begyndt på dette tidligere, men nu synes jeg det skal på vores hjemmeside.

24. maj 2011

Det blev så dagen da jeg gik til vores dyrlæge og sagde farvel og tak for lån til vores gamle pige på 13 år.

”Ginger” var ikke syg som sådan, men alderen trykkede voldsomt på. Hun hørte ikke så godt mere, og synet var heller ikke fint. Efterhånden noget stivbenet.

Og så er det at vi skal bruge det privilegium vi har – at stoppe før det bliver et smerteligt slut, og sige pænt farvel.

Men for fanden hvor er det med blandede tanker når det nærmer sig. Vi er enige om at slutte medens legen er god, og alligevel føler man sig som en bøddel på vej ind til dyrlægen.

Men et pænt og ordentligt farvel - og en hel masse gode minder. Dem kan vi bruge til noget når det kommer lidt på afstand.

Vi ved hun har haft et godt liv. Hun blev mor til 4 kuld med i alt 26 hvalpe. Helt utroligt i en race med et gennemsnit på 3,5 hvalp. 4 fødsler på under 3 timer – alle 26 har overlevet og det har været dejlige børn – både for vores opdræt og for hvalpekøberne. Af dem vi beholdt blev det til 2 champions og en verdensvinder – kan man forlange mere.

Og den sødeste af dem alle var ikke vild med udstilling men blev i stedet min hovedpudekammerat. Hende mistede vi for en måned siden 8 år gammel – det var til gengæld rædselsfuldt.

På 3 dage mistede ”Lady” halvdelen af sin vægt til en nyresvulst. Vi vidste den var gal, og Påskelørdag var chokket så slut – et pænt men alt for tidligt farvel. En skønnere hund findes ikke, og vi var slet ikke parat til dette.

”Lady” blev mor til 22 hvalpe hvoraf én var dødfødt. Det har været nogle af de sødeste hvalpe – heldigvis har hendes sind været gennemgående i hvalpene.

 Dagen efter udstillede vi hendes sidste hvalp (”Waltzing Mathilda”) i Næstved!  Det var noget specielt.

Så er det trods alt lettere med en hund på 13 år.

Og nu sidder man med en masse følelser. Trist over at naturen går som den gør – og glad for så mange gode minder – men det kommer først senere.

Og så – midt i det hele. Et brev i postkassen da jeg kommer hjem fra dyrlægen – et brev med billeder fra en hvalpekøber sidste forår. Det er ”Lady’s” barnebarn og ”Ginger’s” oldebarn.

Det går bare kanon med ”Pixie”og de er lykkelige for en vidunderlig hund. Hun har gået til hvalpekursus, unghundekursus og rally-lydighed. Og nu fortsætter de med flere udfordringer.

Og så siger de tak for at de måtte købe hende.

Så en sørgelig dag har alligevel været med en rigtig beslutning og ender med at vise, at det er det hele værd.

Jeg ville bare fortælle lidt om det positive og negative ved at være opdrætter.

Det positive er langt i overtal!!!

PS:  min hovedpude er ikke tom – ”Pitti” – datter af Lady har overtaget tjansen. Hun ligner sin mor så meget at det næsten er et problem (næsten!!).

"Ginger" med nogle af sine børn

"Lady"

og pasning hos venner i Køge

Big Choice